Grønbechsgård har udvidet sin kunstbutik

På smukke Grønbechsgård i Hasle er kunstbutikken nu blevet udvidet med en sofa, hvor kunst-og designbøger kan nærstuderes, endda med en kop kaffe i hånden. Butikken er også blevet udvidet med et større udvalg af Bornholms kunst og designgenstande. Glas, keramik og tekstiler fra ACAB's dygtige håndværkere sælges, samt fotografier, malerier og tegninger. Blandt andet sælges nogle af mine ældre og nyere tegninger og malerier.