Tak til sangskriver June Beltoft og 2. klasse på Svartingedal skole! I sidste uge afsluttede vi vores 2. tværkulturelle huskunstnerforløb Billeder, Ord og Toner. Temaet var Magiske væsner, og vi fik skrevet en sang om børnenes selvopfundne magiske heltevæsen Dranin, som befrier sirene-ræven Bronze med fuglevinger, der er blevet taget til fange af onde trolde. Det kom der mange fantastiske tegninger ud af og en meget spændende eventyr-sang! Alle billederne udstilles pt på Hasle Bibliotek.
2. forløb af vores tværkulturelle huskunstner-projekt Billeder, Ord og Toner.
Nyt vægmaleri på Bornholms Efterskole
På bare to dage har efterskolens elever og jeg ændret skolens mest triste lokale til en hel anden stemning. Udgangspunktet for vægmaleriet er temaet “Ungdomsoprør med links til Savage Rose og Banksy”. Jeg glæder mig til, hvad der sker på den tredje og sidste dag. Blandt eleverne er der tale om både pigtrådshegn og graffiti på vores idylliske mur :-)
Huskunstnerprojektet "Billeder, Ord og Toner", forløb 1
Fantastisk afslutning idag på vores tværkulturelle huskunstnerprojekt Billeder, Ord og Toner i 1. klasse på Rønne Privatskole. June Beltoft er musiker og sangskriver og sammen med 1. klasse har vi tegnet og skrevet den sejeste sang om Super Elisa, Jørgen pedel og monstret Søren!