“Som kunstner arbejder jeg med både oliemalerier, vægmalerier, keramik, illustration, dans og teater. Jeg har arbejdet med temaer som udspringer af et både naivt, barnligt og drømmerisk univers over et absurd og eksistentialistisk univers til et spirituelt univers med rødder i universel stilhed. Udover selv at skabe holder jeg meget af at undervise andre i kunstneriske skabelsesprocesser”

 

Jeg har tidligere i mange år haft som tema at udforske realiteten og drømmeverdenen i kunsten ved at kontrastere de to verdener og blødgøre dem. Ved at skabe et håb i mørket og ikke lade barnligheden dø helt ud, tværtimod. Nogle gange skal der mørke til for at fremkalde lyset og legen, og nogle gange skal der lys og leg til for at kunne leve i mørket.

 
 

Min kunstneriske praksis ændrer sig i takt med at jeg selv ændrer mig, og den kan opdeles i forskellige faser. I nedenstående serie var mit på fokus på menneskets indre og ydre tilstande, og hvordan disse tilstande kan udtrykkes visuelt. I denne serie “Different but still the same” vises 9 store portrætter i størrelsen 120x120 cm. Billedserien handler bl.a. om hvordan vi på trods af vores forskellighed, grundliggende er ens.